Kontakt BCC

Nyt medlem eller....

info@bornholms-cycle-club.dk

Hovedsponsorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Støtter også BCC

 

 

BCC, dopingfri cykling

 

Del på facebook
Afslutningsløbet Udskriv Email
Søndag, 19. september 2010 16:46

På trods af det ustadige vejr den sidste periode slap BCC for regn da de afviklede årets sidste løb.

 Afslutningsløbet er løbet hvor familie og venner inviteres med til deltage i et kort og hyggeligt løb. Der var således mødt 14 hold op for at markere sæsonafslutningen.

Selvom der var 59 års forskel på yngste og ældste deltager, var der kun 10 min. forskel på hurtigste og langsomste omgangstid på de 9 km.Typisk kørte den aktive cykelrytter først en omgang alene, for derefter at tage sin makker med på anden omgang.Hurtigst på de 2 omgange var Stig og Jacob Rasmussen, som brugte 31,29 min. på de 18 km.

Micas Ager og Kim Mortensen ( tidl. Formand ) var således dem der fik mest ud af turen. De sad i sadlen i  50,26 min for de 18 km.Nu er der så 1 måneds pause før vinterens MTB-cup starter, men for dem som gerne vil holde formen ved lige er der MTB træning hver torsdag kl.16.30 fra klubhuset på Bellamnnsvej. Se resultatet

 
God afslutning på landevejssæsonen Udskriv Email
Torsdag, 16. september 2010 16:21

Magnus har efter linjeløbet i Singapore ikke fået trænet nær det han kunne ønske, bl.a på grund af nogle knæproblemer. Så det var uden de helt store forventninger han tog til hovedstaden i weekenden, for at lukke sin landevejssæson.

Lørdag stod den på gadeløb i Hvidovre, en rute på 1,7 km der skulle  køres i 45 min. Feltet var blandet junior, H40 og C, cirka 70 mand i alt. Der var undervejs 2 indlagte spurter med gode præmier til vinderen, samt gode præmier til top 10 samlet.
Der blev kørt godt til på den regnvåde rute, og de fleste ryttere blev pillet ud undervejs efter at være blevet taget med en omgang.  Magnus sad hele løbet med i front i en gruppe der efterhånden blev decimeret til 13 mand. Ved første spurt var tre mand sluppet midlertidigt væk, men ved anden spurt var frontgruppen samlet, og den vandt Magnus sørme. På sidste omgang slap en enkelt rytter af sted, og i frontgruppens spurt blev Magnus lidt klemt, og måtte tage til takke med en samlet fjerdeplads.

De stærke juniorer viste sig overlegne og besatte de 8 første pladser. Magnus præmiehøst var flot, bla. en god pumpe, gode dæk, vin, chokolade og dunke.

Søndag var det så tid for årets sidste afdeling i Bikebuster juniorcuppen, 119 km ved Sorgenfri, på en rute med en enkelt solid bakke, der skulle køres 7 gange. Magnus ben var i starten meget mærkede af lørdagens strabadser, heldigvis holdt hovedfeltet samling på tropperne og fik kørt alle udbrudsforsøg ind. Benene blev gradvist bedre, og han sad faktisk rigtigt og havde kræfter til at køre med, da 6 mand røg af sted tredjesidste gang bakken skulle passeres. Desværre satsede Magnus forkert og blev siddende blandt løbets største favoritter, og så gik der taktik i den.

Overskuddet var der imidlertid og Magnus var med i masser af efterfølgende udbrudsforsøg og pludselig var feltet knækket og Magnus med i en gruppe på 16 mand der jagtede de førende. Igen gik der desværre taktik i den, da de hold der var repræsenteret med to mand kun ville køre rundt med den ene. Og igen var Magnus med i flere udbrudsforsøg fra gruppen, der ikke fik lov at køre, og så røg yderligere tre pludselig væk – der fik lov at køre. Sidste gang de ramte bakken tog Magnus sagen i egen hånd og kørte alene op til en rytter der var sluppet væk før bakken. De fik etableret et fint samarbejde, men havde kun 10. pladsen at køre om, her var Magnus stærkest.

Det blev til en samlet 19. plads i junior cuppen, trods et par missede løb. Samlet set må landevejssæsonen siges at været gået pænt over forventet.

 
BM 2010 Udskriv Email
Tirsdag, 7. september 2010 20:00
Søndag formiddag den 5. september blev der kørt om Bornholmsmesterskabet i samlet start.

BM blev kørt på en tidligere brugt rundstrækning med start og mål på toppen af Bygaden udenfor Åkirkeby. CB havde arrangeret løbet.
30 deltager var mødt op på dagen og der blev kørt om BM i alle aldersklasser. 

På første tur op over Bygaden rykkede 3 ryttere, Magnus, Per og Jesper Bøwes fri. De var lidt snak i feltet om man skulle køre dem ind og hvordan arbejdet skulle fordeles – og det blev man så enige om.
Hver gang Bygaden kom frem på nethinden var der stønnen og jamren i feltet og hver gang faldt der ryttere af. Magnus og Per så dog friske ud og lå fremme hver gang.

På fjerde omgang, ude på landevejen, kørte Jesper Kraul væk fra feltet. Igen var der heftig debat om hvem der skulle køre ham ind, men denne gang kunne man ikke blive enige. Jesper anede jo ikke hvad der foregik i feltet og fortsatte selvfølgelig bare med at øge. Det viste sig ret hurtigt, at han havde satset rigtigt.
På vej op af Bygaden femte gang rykkede Magnus og Per igen og kørte op til Jesper. De tre ryttere havde godt samarbejde på hele sidste omgang og feltet gik ret hurtigt i ”taktisk sidste omgang fart” inde de skulle op af Bygaden sidste gang.
BM blev ikke uventet vundet af Magnus Cort. Til lykke!

Til lykke til alle de andre Bornholmsmestre i alle klasser – se resultatet.
 
Flot cykelresultat Udskriv Email
Tirsdag, 24. august 2010 19:22

Den bornholmske cykelrytter Christian Andreasen fra Team Kvickly Odder leverede søndag det bedste bornholmske cykelresultat i meget lang tid, da han i 4. afdeling af den landsdækkende Post Cup blev nr. 8.

Post Cuppen består af fem afdelinger fordelt over hele sæsonen, hvor hele den danske cykelelite altid er til start, og denne fjerde afdeling blev kørt på en runde omkring Frederikssund. De 110 startende ryttere skulle tilbagelægge 180 km fordelt på otte store omgange efterfulgt af syv omgange på 4,5 km.

Læs mere…
 
Rapport fra Magnus Cort Udskriv Email
Onsdag, 18. august 2010 15:03

Magnus har sendt os denne lille løbsrapport fra Singapore:

Før løbet:

Jeg havde en god nattesøvn før løbet, fik sovet lidt over 9 timer og stod op kl 8.
Ned og spise morgenmad og så videre med bussen ud til stævnepladsen, var derude lidt over kl. 10.

Det passede med at Mette Jepsen lige var færdig med sit MTB løb, og sluttet nummer 27 (hun er BMX specialist og satser på et godt resultat torsdag).

Vores træner, Kim, havde ordnet min cykel sådan så den var helt klar og 100% ren. Cyklen spillede bare max derude, ikke et eneste fejl gearskift selv om at der faktisk var noget mudder ude på ruten.

Jeg varmede op i 30 min fra 11:15 til 11:45 hvor jeg blandt andet kørte 5*30 sek og 3 min. Så jeg var rigtigt godt gennemvarm da jeg skulle over til start.

Der er nogle regler til OL med, at man ikke må køre med reklamer, så derfor var hele cyklen næsten klistret ind i sort tape så der kun stod s-works 2 steder på rammen.

Der går en del verdensstjerner rundt i den olympiske landsby - på billedet har Magnus mødt Kiepketer.

Læs mere…
 
<< Første < Forrige 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL

Rønne Cykelforretnings MTB cup

 

Race i vinteren 2017/18

 

 

29. oktober - Almindingen

26. november - Ved Skovly

30. december - Onsbæk, Stjerneløb

28. januar - sted annonceres senere

25. februar - sted annonceres senere

31. marts - sted annonceres senere

Bornfondo

 

Bornholm Rundt

Besøg

Indholdsvisningshits : 4052229
Joomla Templates by Joomlashack