Kontakt BCC

Nyt medlem eller....

info@bornholms-cycle-club.dk

Hovedsponsorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Støtter også BCC

 

 

BCC, dopingfri cykling

 

Del på facebook
Udskriv Email
Mandag, 30. januar 2017 10:16

Da fjerde afdeling af CUBE og Rønne Cykelforretnings MTB Cup søndag skulle afvikles var skoven i allerfineste stand, og underlaget gav rigtig godt bid til de veltrimmede MTB cykler med skarpe knopdæk. Selvom der faktisk blæste en kold vind, var der deglig læ i skoven, så det var glade og forventningsfulde cykelfolk som mødte op i Nordskoven, og der var virkelig lagt op til hurtige omgangstider.

Dagens 23 fremmødte fordelte sig i 8 forskellige rækker med blot 3 fremmødte i elite og med 11 deltagere i motion som den største række.

Som sædvanlig var der trængsel, så snart Kim Mortensen sendte hele styrken afsted, men man fandt dog hurtigt frem til en nogenlunde passende rækkefølge, så der var mulighed for at give den gas på de smalle og nogle steder tekniske spor. BCCs MTB udvalg havde endnu engang formået at lave en sjov og underholdende rute, og selvom det foregik i et område, hvor alle ellers er godt kendte, var der alligevel fundet nye måder at køre sporene på.

I elite rækken blev der kørt 8 omgange, og Palle W. Jørgensen lagde som sædvanlig hårdt ud helt fra start og var svær at følge, men på 4. omgang røg Palle ind i en punktering, som straks ødelagde den gode rytme. Jens Jørgen Munk sagde pænt tak og overtog førstepladsen og vandt dermed elite rækken. Palle fiksede dog hurtigt sit bagdæk og holdt 2. pladsen til mål, og Jesper Møller sluttede dagen på 3. pladsen.

I motionsklassen, som blev afviklet over 6 omgange, kørte Kasper Flygare suverænt fra start til slut og tog 1. pladsen. Mikkel Toudal sluttede på 2. pladsen og Claus Stenberg tog sig af 3. pladsen.

Dame rækken blev vundet af Maiken Jørgensen foran Nina Gjettermann.

U18 piger blev vundet af Bjørk Jørgensen og U16 piger af Jasmin Huttel.

I U13 rækken vandt Anton Jørgensen med Oscar Lund Hansen på 2. pladsen.

U11 blev vundet af Noah Schow.

"Begynder" rækken blev vundet af Mikkel Hansen foran Thomas Schow, som kørte sammen med Noah (U11)

Resultat af race 4

Senest opdateret: Mandag, 30. januar 2017 10:38
 
Joomla Templates by Joomlashack