Resultater fra 5. afd. – MTB Vinter Cup 2025-2026
(foto: Kristian Prüssing kort efter start)
5. afdeling af MTB Cup 2025-2026 blev afviklet i Paradisbakkerne/Helvedsbakkerne.
Kristian og Flemming havde fået lavet en meget spændende rute i og omkring stenbruddet på Klinteby Kirkevej i Paradisbakkerne.
Da de 17 ryttere stod klar på startstregen opdagende Daniel at han var punkteret på forhjulet og så var det slut for den dag.
Første forhindring kom kun 100 meter efter start, da en meget stejlbakke skulle passeres inden deltagerne kom op på ruten rundt om stenbruddet.
I sportsklassen var der desværre kun 3 deltagere, men de gav hinanden kamp på de 7 omgange der blev kørt.
På de 2 første omgange var det Jacob Schøitt, der var først ud på omgangene. Men så fik unge Georg Møller Paulsen fart på cyklen og hans forspring til Jacob blev større og større. Så efter de 7 omgange kørte Georg i mål i tiden 58,48 min, næste 3 minutter hurtigere end Jacob.
Mathea Jørgensen kørte på dagens 4. bedste tid og vandt dame sport. Motions klassen blev vundet af Jannik Møller, der dog måtte se sig passeret af U-15 rytteren Kristian Prüssing, der hermed vandt U-15 drenge foran Jacob Lund og Karl Svensson. Jane Svensson vandt i dame motion foran Fie Rønne Nielsen.
Søndag d. 29 marts bliver 6. afdeling – som samtidig er finalen i vinterens MTB Cup – afviklet på MTB sporerne på Rytterknægten.
